10 fra telefonen #4

Træt x 1000 …

Shit, jeg er træt i øjeblikket. Virkelig træt. Hver eneste aften falder jeg i freaking søvn, mens jeg kigger på min telefon. Seriøst – det er helt unormalt for mig! Normalt (eller ‘før i tiden’ bør jeg skrive, for sådan som tingene er lige nu, har det været så længe, at det er blevet normen for mig, må jeg indse) bliver jeg pisseirriteret, hvis Morten ligger og falder i søvn, mens vi ser en film. Men nu er det mig, der ikke kan holde mig vågen. Altså kun hvis jeg ligger ned. Siddende kan jeg sagtens holde øjnene åbne.

Trætheden viser sig især mandag og onsdag, hvor jeg træner (ja, HVER mandag og onsdag *klapper lige mig selv på skulderen*). Jeg går til sådan noget Kettle Cross nede i den lokale FitnessWorld. Det er sindssygt hårdt. Og virkelig fedt! Men holy moly, der er jeg så smadret og gennemtræt, at jeg næsten ikke kan få tøjet af, hvis jeg laver den store fejl at sætte mig ned, når jeg kommer hjem.

Jeg sover stadig på sofaen. Primært fordi pigerne har et ret stort behov for at sove tæt på (en af) os i øjeblikket – og har haft det længe. Og jeg har stadig problemer med at falde i søvn, hvis jeg bliver vækket om natten. Så løsningen er lige nu, at jeg ligger for mig selv. Enkelte dage lægger jeg mig i Carlas seng i stedet for. Men oftest er det sofaen, der vinder. Altså det er ikke fordi, det er super behageligt at ligge på en topersonerssofa med alt for bløde hynder. Men jeg får sovet, og det er det vigtigste, når jeg skal op og på arbejde hver dag og ikke bare kan smide mig og tage en lur.

Jeg har svært ved at skelne mellem normal træthed og postkræft træthed. For er jeg træt, fordi jeg har haft et længere sygdomsforløb? Eller er jeg bare træt, fordi jeg er en working mom med tre børn? Svaret er nok, at det er en kombi af de to ting.

I eftermiddag har jeg været ved tanderen. Eller nej, jeg starter lidt tidligere på dagen. Jeg har nemlig været i biografen med pigerne. Altså de store. Åh, det var dejligt – og tiltrængt! – med en dag, hvor det bare var os uden en lillesøster, der i øjeblikket kræver rigtig meget opmærksomhed. Seriøst – rigtig meget opmærksomhed. Hun er lige gået over til at sove kun én lur om dagen. Jeg ved ikke, om det er det, der gør det, men fra hun kommer hjem ved 15-tiden, til hun kommer i seng ved 19-tiden, der er hun SÅ krævende. Man er i hvert fald nødt til at være ‘på’ hele tiden. Der savner man alligevel lidt den tid, hvor hun sov det meste af dagen.

I biografen så vi ‘Syng’. Ej, den var altså god. På et tidspunkt grinede jeg så højt og så længe, at de tre andre kiggede helt underligt på mig. Og Carla spurgte lidt undrende: ‘Hvorfor griner du sådan?’. Som de nærigrøve vi er, havde vi provianteret i Bilka. Så der var brikjuice og bland selv-slik til en fjerdedel af biografens pris med ind i mørket. Og ja, jeg ved godt, man ikke må. Men det er altså bare en af de regler, jeg ikke gider overholde.

Vi skulle skynde os hjem efter bio, for jeg skulle til tandlægen. Ju. Bi.

Her skulle jeg have færdiggjort en rodbehandling. Det kunne så ikke lige lade sig gøre – på grund af et eller andet, jeg ikke lige fik fat i (noget med at en af rødderne viste sig at være længere end forventet og blablabla … ). Så jeg vandt lige en hel time i stolen og en ny tid om to uger. Fedt, det vil jeg da se frem til.

 

img_2874

Arh, hun er sød nok hende Mimi <3 Tjek lige, hvad hun lige har lært:

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 fra telefonen #4