Ferie, dag 3-4-5

Sommerferie – uge 2 (og hvordan der gik ferie i min ‘feriedagbog’, hvorfor dette derfor også dækker uge 3 ;)) – Vol. I

Okay, det gik så godt med at opdatere min ‘feriedagbog’ de første fem dage – men så gik der vist ferie i den 😉 Seriøst, det er sgu hårdt at holde ferie med tre børn. Altså ikke på den dårlige måde, for jeg har været totalt nede i gear. Men når pigerne (altså de store) først kommer i seng ved 21-22-tiden – hver eneste dag! – så er der ikke meget ‘mig’-tid. Aftenerne er i stedet gået med især kortspil (røvhul – kan I huske det? Røvhul, præsident og vice-versionerne, fandme sjovt).

(Og ovenstående skrev jeg i starten af ferieuge nummer tre … dvs. for mere end en uges penge siden. Flot, Carina – og nu trykker jeg ‘gem kladde’, fordi jeg skal hente pigerne. Lad os se, hvor længe der går, før jeg fortsætter … … Der gik så en dags tid. Men nu skal det være)

Det nemmeste er sgu at poste en række billeder. Et billede siger mere end … osv. Som en, der lever af bogstaver, der bliver til ord, kan det virke som at pege pistolen mod fusserne at skrive det, men ord og billeder er mere end hinandens modsætninger. Brugt rigtigt komplementerer de hinanden og fremhæver hinandens styrker – lige som i et godt parforhold, ikk?

Jamen altså, hvor kan jeg være filosofisk og trække tråde.

(Nu trykker jeg lige ‘gem kladde’ igen, for jeg skal lige nå noget, inden pigerne skal hentes … Eller rettere: Inden Mimi skal hentes. De store kører faktisk selv til og fra SFO. Halleluja! Det er den vildeste befrielse. En af de helt store fordele ved at bo i en forstad med sikre stisystemer).

Og så blev det aften. Klokken nærmer sig midnat. Stuen stinker af ovn-pyrolyse. Eller rettere: hele huset har en dunst af … ja, af brændt ovn. Hvilket jo er meget rammende, da det jo er det, pyrolyse er. Hvornår lærer jeg, at jeg ikke skal sætte den til at selvrense, lige inden vi skal i seng?

Nu lægger jeg sgu de billeder ind. Har dog opdaget, at der er næsten 30 billeder, så jeg deler det op i to indlæg.

Alle billederne nedenfor er fra vores uge i sommerhus nord for Holbæk. Et dejligt hus vi var så heldige at få lov at låne af vores sødeste naboer 🙂

img_3716

Vi kørte på nogle ture i løbet af ugen. Blandt andet hér. Hvor jeg ikke aner, hvor vi er.

img_3658

Og her hvor vi er inde i Holbæk og går en tur på havnen.

img_3617

img_3615

Vi var en tur på Orø. En lille ø, der ligger lige ud for Holbæk. Det regnede lidt mere, end vi gad gå rundt i, så vi søgte tilflugt i en café indrettet i en ombygget lade. Caféen var økologisk, ejet og drevet af en tysk dame og havde for nogle år siden besøg af Dronning Margrethe og Kong Henrik (;-)) At der var et halvtag til Mimis barnevogn, og at kaffen var med gratis refill, var prikken over i’et. Vi var dog lige ved at komme i bad standing, da Carla Pilfinger væltede et fint marmorbord direkte ned i stengulvet.

img_3706

På Orø var der også en lille dyrepark.

img_3704

img_3707

<3

fullsizerender-24

img_3664

Vi var i Sommerland Sjælland – fordi det lå tæt på. Vi valgte at køre derop den dag, de havde all time besøgsrekord. Og så taler vi ikke mere om det. Andet end at jeg fandt et hjørne i parken, hvor Mimi kunne stå og sove, mens jeg spiste is.

Og: Look, no bra!

img_3642

fullsizerender-23

Og så til noget af det bedste! Andelslandsbyen Nyvang. Et totalt autentisk sted med butikker, skole, politistation osv fra ‘gamle dage’. I legetøjsbutikken købte Caroline en gave til sin veninde. Altså selv indpakningen var autentisk i brunt papir og med bånd.

img_3626

Ved frisøren fik pigerne ‘frikadeller’.

img_3623

Også Mimi fik en tur i frisørstolen 🙂

img_3632

img_3631

 

   

1 kommentar

  • Please let me know if you’re looking for a article writer for your weblog.

    You have some really good articles and I believe I would be a good asset.
    If you ever want to take some of the load off, I’d really like to write some material for your blog in exchange for a link back
    to mine. Please blast me an email if interested. Cheers!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferie, dag 3-4-5