Overlevede både kræfttjek og tandlæge

Saftige og sprøde boller med æble og kanel

When life gives you apples … Eller: Når du har været på æblerov (altså aftalt æblerov – andet tør jeg sgu ikke) i en have med to træer bugnende af røde, sprøde saftbomber … Og du ikke aner, hvad du skal bruge alle de æbler til, fordi du

1) Får luft i maven af at spise mere end tre æbler på en dag
2) Allerede har lavet to gryder æblemos (til gammeldags æblekage, selvfølgelig)
3) Ikke kan få pigerne til at tage en eneste bid mere af ‘de lorteæbler’

Hvad gør du så? Du bager æbleboller! Mega gode boller, der smager sødt af æbler og kanel og er sindssygt gode lune med et ordentligt lag smeltende smør.

Yes!

Og her kommer opskriften. Selv tak.

  • 5 dl vand
  • 25 g gær
  • 50 g solsikke- eller græskarkerner
  • 100 g. havregryn
  • 250 g revet æble (bare behold skallen på)
  • 1 tsk salt
  • 3 tsk. kanel
  • 500 g hvedemel
  • Evt. 1 æg til pensling

Gæren røres ud i vandet. Resten af ingredienserne tilsættes og røres sammen med en ske. Dejen er ret klistret, så du skal ikke forsøge at ælte den med hænderne. Det bliver bare for irriterende.

Lad dejen hæve i en times tid og klat den derefter på en bageplade med en ske. Pensl. eventuelt med æg og lad bollerne hæve yderligere en halv time, mens ovnen varmer op til 225 grader (eller 200 grader varmluft).

Bollerne skal bages midt i ovnen i ca. 16-18 minutter. Tjek løbende, om de er klar.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overlevede både kræfttjek og tandlæge