I know what you did last summer ...

Når Mimi smiler …

Okay, beklager på forhånd, men der går totalt Mimi-spam i den lige nu 😉 Hun har simpelthen nået en alder, hvor hun er SÅ sjov og SÅ sød. Og ja, kræver SÅ meget.

Man får jo et vist kendskab, når man som jeg er på barn nummer tre. Så jeg ved, at den hårdeste tid er den, vi står i lige nu. Caroline og Carla er hhv. 8 og 6 år. Piece of cake! Siden de var 3 og 5 har jeg faktisk ment, det var ok nemt det dér børne-noget. Når de kommer op over 3 år, fatter de jo pludselig nogle ting. Altså det gør de selvfølgelig også inden, men der er de stadig så styrede af deres impulser, at man ikke rigtig kan mærke på dem, at tingene fiser ind og bliver forstået.

Og Mimi er om to dage halvandet år. ‘Den værste alder,’ plejer jeg at kalde det. Lidt i sjov selvfølgelig. Og liiidt i alvor;) For her når børn er mellem 1 og 2 år, kræver de kraftedeme meget. Hold da helt kæft. Der skal ske noget hele tiden. HELE tiden. Hun går ikke endnu, men det stopper hende ikke. Vender man ryggen til bare et enkelt sekund, står hun oppe på køkkenbordet. Eller ude i haven. Eller midt ude på vejen. Jeg har flere gange været SÅ tæt på at tisse i bukserne, fordi jeg ikke kunne finde tid til at gå på toilettet – og nej, man kan ikke tage hende med derud, for så bliver der slikket på toiletbørsten, tørret næse i håndklæderne eller (nej, OG) tømt skabe og skuffer i en fart, man ikke tror på, før man har været vidne til det.

Men jeg kan jo for fanden ikke blive irriteret over det. Slet ikke. For så rækker hun armene op mod mig og laver kyssemund. Og hun er fandme en god krammer – det er både med ‘mmmm’-lyde og et fast tag med de små fede elastikarme. Og så smiler hun – ikke bare med ansigtet, men med hele den tykke krop – på sådan en måde at jeg føler, der er en direkte højhastigheds satellitforbindelse mellem hende og min sjæl, der med ét bliver fuld af lys og håb.

Ja, ja, jeg ved det … Isdronningen har også følelser. Men jeg mener det sgu. Når Mimi smiler, er hun alt det gode i hele verden, der har været, er og vil komme, samlet i én buttet krop.

Og hvis man ikke er overbevist, så skal man bare tage ét hurtigt blik på krøllerne i nakken på det nederste billede. Ja, ikk?! Og ellers skal man se de 36 sekunders terapi, der er i videoen, hvor Mimi smager sin første is. REN terapi. Selv tak. 

img_3443

img_3442

img_3448

img_8935

img_3450

img_3451

img_3457

Mimis første is

   

4 kommentarer

  • Hanne

    Hun er bare så sød! – så spam endelig videre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Jeg foreslår live-kameraer, der følger Mimi konstant! For indgribende? Naaarj, da! 😉
    Men du har ret; det ér altså til at blive blød i knæene af. Jeg vil kræve af min 13- og 15-årige, at de snakker “Mimi’sk”, næste gang de skal have en is!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Hahaha, livekameraer … genial idé! Så kan jeg også følge med her fra arbejde.
      Hvis du får dine teens til at tale babysprog, så kræver det dokumentation 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I know what you did last summer ...