Alt det, jeg hader lige nu ...

Når der er (for meget) tryk på trykket.

Jeg sidder i skrivende stund og venter på:

  • at min slutty brownie er klar. Og nej, det er ikke kode for noget andet end kage 😉 Heldigvis. Slutty brownie er navnet på en brownie, der lige er lidt mere slutty end sine fæller. Kort fortalt er det en cookiebund med oreo, karamel og brownie. Oh God, yes. Den har fået sådan cirka 15 minutter længere i ovnen, end jeg ellers troede, den skulle have. Så nu bliver jeg bange for, at bunden når at brænde på, inden brownie-toppen har fået nok. Pis. Nå, vi må se …
  • at madpakkerne smører sig selv. Jeg har gjort det let og sat alle ting frem på bordet. Kom så. Smør jer.
  • at opvaskemaskinen er færdig, så jeg kan åbne opvaskedøren (-lugen? -lågen?). Jeg kan ikke lide at lade den stå lukket, når den er færdig med at køre. Så jeg må vente tålmodigt på, at programmet er slut. Og så er det jo typisk, at jeg har valgt den miljøvenlige vask, der tager fem timer eller sådan noget.
  • at Mimi falder i søvn. Nu har hun ligget i sin seng i to timer, så det bør vel være inden for en overskuelig tidshorisont, at hun tier stille og lukker øjnene. Altså ikke at hun græder. Mere. Hun ligger bare og pludrer og synger vuggestuesange.
  • at kagen køler af. Ja, nu har jeg lige taget den ud af ovnen.

Mens jeg venter, kan jeg da lige fortælle det seneste nye i min helbredsføljeton.

Jeg er blevet beriget med endnu en diagnose nemlig. Og hvad kan det mon være? Nu har jeg jo kunnet sætte v-tegn ved både kræft, genmutation, knogleskørhed – og alt hvad disse ting har taget med sig af herligheder som eksempelvis overgangsalder og dårligere syn.

Den nyeste ting blev faktisk opdaget, mens jeg fik min årlige knoglestyrkende infusion. Her skulle sygeplejersken nemlig sådan helt rutinemæssigt måle mit blodtryk. Og så blev hun sådan helt ‘ej, det er altså en smuuuuuule højt. Eller nej, det er faktisk ALT for højt’. Jeg smilede og svarede det, jeg altid gør, når blodtryksmåleren blinker med røde lamper: ‘Det er bare white coat-effekten, ingen panik’ (det betyder, at man har falsk forhøjet blodtryk ved lægen/jordemoderen/sygeplejersken, men at det er normalt hjemme).

Jeg gik derfra med ordre om at tage forbi min egen læge for at få det tjekket. Det gjorde jeg. Og lægen ville have mig til at måle det derhjemme morgen og aften i tre dage.

På trods af at der ikke er nogle hvide kitler herhjemme, så blev det sgu ved med at være højt. For højt.

Ja. Endnu en pensionist-skavank er altså erhvervet.

Så nu tester jeg blodtryksmedicin. Når jeg skriver ‘tester’, så er det fordi, jeg allerede har prøvet én slags, som ikke virkede på trykket. Og som jeg åbenbart ikke kunne tåle, fordi mit kalium-tal blev for lavt. Så nu er jeg på medicintype nummer to.

Hurra for gratis sundhedsvæsen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt det, jeg hader lige nu ...