Jeg er ikke kun skør i hovedet ...

Jeg vidste bare, jeg ikke skulle have gjort det!

I går skete noget, der er ret stort for Solrød Strand. Fitness World åbnede!

I flere uger (nej, måneder!) er der blevet varmet op til dagen på især facebook. Det er blevet gejlet så meget op, at jeg har overbevist mig selv om, at jeg ikke kan leve uden et medlemskab.

Alligevel har jeg holdt lidt igen, fordi jeg dog alligevel har en vis erindring om alle de andre gange, jeg har haft et fitnessmedlemskort i tasken. Alle de spildte kroner. Og alle de indre diskussioner om netop disse kroner, og hvordan jeg burde hive mit korpus op på løbebåndet i stedet for at stene foran tv’et eller telefonen.

Ej, rent faktisk gjorde jeg det ret godt, da jeg var gravid med Mimi. To til tre gange om ugen troppede jeg troligt op til Body Pump i det lokale træningscenter. Jeg trænede rent faktisk helt til 37. uge eller sådan noget. Så da Mimi kom til verden var jeg i så god form, som jeg nærmest aldrig har været før … Ooooog så fik jeg kejsersnit og skulle derfor holde mig fra træning i 100 år. Og så var det lige som det.

Det er i øvrigt ret irriterende det dér med, at man kommer meget hurtigere ud af form, end man kommer i den.En uges sygdom kan betyde tre ugers pusten og prusten for at få kondien på samme niveau. Det er fandme demotiverende. Ja, eller også er det lige netop motiverende for nogen …

Nå, men Fitness World havde det her åbningstilbud, der alligevel var så godt, at jeg ikke kunne lade være. Og så tænkte jeg ikke mere over det. Lige indtil jeg hentede deres app i dag.

Crap. Instant dårlig samvittighed.

Jeg gider bare ikke rigtig i dag … Skal se Årgang 0.

I morgen!

img_2636

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er ikke kun skør i hovedet ...