Fra den ene yderlighed til den anden ;)

Jeg er sgu ikke helt tilfreds med brysterne …

Okay, det kommer nok til at lyde totalt skizofrent oven på tidligere skriverier omkring de nye forlygter. Og jeg er heller ikke helt sikker på, hvad jeg egentlig mener.

Sagen er, at mine bryster er ret uens. Det ene sidder lidt højere oppe end det andet (eller omvendt ;)), og der er lidt forskel på formen. Jeg har hele tiden slået det hen med ‘de skal jo lige falde ned/til’, hvilket kirurgerne også flere gange har fortalt.

Men nu er det snart et år siden, jeg fik indopereret implantaterne, og jeg er stadig lidt ‘hmmm’ omkring dem. Også fordi kirurgen har valgt at regulere for ‘højdeforskellen’ ved at placere de nye brystvorter forskellige steder på hvert bryst. Altså så brystvorterne sidder i vater ud for hinanden, men derfor er højere oppe på det ene bryst. Giver det mening? Og det ser altså lidt mærkeligt ud, synes jeg. Også fordi kirurgen af uvisse årsager har sat begge brystvorter unormalt langt nede.

Måske har hun tænkt, at sådan en som mig med tre børn skal have bryster, der sidder længere nede end en 18-årig. Men altså når nu man har muligheden for at simulere ungdommelig ‘perk’, hvorfor så ikke gøre det? 😉

Alt det her har jeg ruget lidt over, og derfor bed jeg om en konsultation ved plastikkirurgerne på Roskilde Sygehus. ‘Min’ kirurg har siden mine operationer valgt at skifte job, så jeg var inde og tale med en ‘fremmed’ kirurg.

Hun kiggede hurtigt på brysterne og sagde, at der efter hendes overbevisning ikke var noget at gøre. At en reoperation ikke ville gøre det bedre, og at jeg risikerede, at resultatet faktisk blev mere asymmetrisk. Og så sagde hun noget, jeg har tænkt over efterfølgende:

“Jamen, når jeg kigger på billederne af dine gamle bryster, så skal du vist ikke klage. Ha ha ha …”

Øhm, okay … Så fordi mine ‘gamle’ bryster bar præg af, at jeg har båret, født og ammet tre børn, så må jeg ikke have forventninger til resultatet af de kunstige bryster, som en kræftsygdom har tvunget mig til at få? Jeg må ikke ønske at blive tilfreds med det, der kommer ud af et halvt års kemohelvede, en syv timer lang operation med efterfølgende ugelang indlæggelse, dræn og smerter?

Jeg har mest af alt lyst til at gå til en privat kirurg for at få en second opinion. Men samtidig kan jeg slet ikke forstå, at det offentlige vælger at lave sådan en halvfærdig afslutning på et resultat. Altså så ville jeg næsten hellere have fået at vide, at jeg fik fjernet brystvævet, og derefter stod for selv at finansiere et par nye bryster. For sådan en semi-løsning, som jeg har fået nu, er der jo ingen, der er glade for. Jeg nægter at tro på, at det er noget, der ikke kan rettes op (altså jeg har da set, hvad de kan udrette i ‘Mit plastikmareridt’), og det kan da umuligt være et resultat, de er fagligt stolte over.

Ej, nu får jeg det til at lyde, som om det ser ud ad helvede til. Det gør det ikke. Ikke med tøj på i hvert fald. Og ja, jeg er da sindssygt glad for, at jeg kan gå uden bh, og at de for evigt vil sidde, hvor de er placeret.

Men er det virkelig for meget forlangt at ønske et resultat, jeg også er glad for uden tøj på?

   

5 kommentarer

  • Adam

    Mig bekendt er bryster aldrig symmetriske? Man kunne da godt forvente, at når de var blevet lavet og dermed også korrigeret lidt, at de så sad, som var den ene en spejling af den anden, men sådan er virkeligheden vist ikke. Nu skal jeg ikke gøre mig klog på dette område, men jeg har da tilbragt en del tid på en plastikkirurgisk afdeling, hvor bl.a. kvinder, der skulle have rekonstrueret et bryst efter sygdom, lå, samt jeg har lavet en del mammografier.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg synes det er sjofelt af dem.
    Du skal bestemt ikke stille dig tilfreds med de nye bryster, hvis du ikke er tilfreds!
    Jeg kender en rigtig dygtig plastikkirurg, som både har hjulpet min mor og far, hun hører godt nok til i Århus, men lad mig hører, hvis jeg skal skabe kontakt i mellem jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det synes jeg bestemt ikke er for meget at forlange, og jeg synes, det er en fuldstændig latterlig kommentar af den kirug, som du var inde ved sidst. Det er jo ikke ligefrem, fordi du har valgt det sådan, så jeg kan udmærket forstå din frustration. I din sitation tror jeg simpelthen ikke, jeg havde holdt min mund, hvis jeg havde fået den smidt i hovedet. Det er fair nok, at det i hendes professionelle mening vil være for risikofyldt at gøre mere, men det giver hende da ikke ret til at være direkte uhøflig og hensynsløs. Jeg forstår godt dine tanker om at se en privat kirug, men det er jo ikke sikkert, de kan give dig et andet svar, udover at de da forhåbentligt vil være mere venlige og forstående. Jeg håber rigtig meget, at du finder ud af det hele, og jeg er også sikker på, at dine bryster ER blevet rigtig fine, og du godt kan være stolte af dem uanset hvad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Tak for din kommentar 🙂
      Jeg ærgrede mig også rigtig meget bagefter over, at jeg ikke sagde noget – men jeg blev sgu helt paf, kender du det?
      Og ja, det er lige præcis det her med, at det ikke er en situation, jeg selv har valgt, der gør det værre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det kender jeg godt, og jeg forstår også godt, du blev lidt paf. Det er da ikke ligefrem noget, man regner med at få at vide efter sådan en omgang. Det er sgu ikke alle læger, der er lige sympatiske…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Fra den ene yderlighed til den anden ;)