Jeg kan ikke svømme ...

Hvad har vi dog rodet os ud i??

Ja, det man ser på ovenstående billede er så køkkenet i vores nye hus. Det er pænt, ikk’? 😉

Da vi åbenbart ikke er sådan nogle typer, der gør tingene halvt, så skal både vægbeklædning, lofter og gulv rives ned eller brækkes op og erstattes med noget nyt. Indtil videre går det som smurt, som man kan se. Håndværkerne er knaseme effektive, og på kun én dags arbejde er det cirka 70 kvadratmeter køkken-alrum nærmest skrællet ind til benet.

Og så er det, at det bliver lidt fjollet.

Vi har nemlig ikke besluttet, hvad der skal på hverken vægge, lofter, gulv … og hvilket køkken, der skal sættes op.

Og oven i hatten er vores hus ikke en gang sat rigtigt til salg endnu, så alle de penge, vi renoverer for, er i praksis fantasi-penge, som vi først får, når salget er en realitet. Eller: Vi har selvfølgelig nogle af dem, men når man drømmer stort, løber det op, og SÅ mange kontanter har vi dog alligevel ikke liggende herhjemme.

Det er sådan noget, der giver mig en smule hjertebanken i øjeblikket. Indtil jeg kommer til at tænke på, hvor luksusagtigt et problem det er.

Altså hvor ‘first world problem’ er det ikke, at man ikke kan beslutte sig for, om bordpladen skal være i marmor eller laminat. Eller om lofterne skal beklædes med gips eller sådan noget akustikhalløj.

Men uanset hvad så har vi sgu travlt. Uret tikker, og nu er der faktisk gået ni dage, siden vi fik nøglerne. Så hvis ambitionen om at flytte ind 1. januar skal holde, så skal der træffes nogle beslutninger.

Jeg tænker, jeg vil skrive et separat indlæg om køkkenovervejelserne. For shit, hvor er der mange fede muligheder i sådan et stort rum. Og en smule benspænd i form af Mortens krav om to opvaskemaskiner 😉 (der kommer en forklaring på et senere tidspunkt. Morten synes, det er ge-ni-alt!)

Jeg har hørt, at der bor en familie med tre piger ved siden af os. Dem glæder jeg mig til at møde. Indtil videre har vi ikke hilst på naboerne i det nye vænge. Det kunne i øvrigt være, jeg lige skulle gå rundt og banke på og undskylde på forhånd over, at vi larmer en smule her i renoveringsprocessen. Ja, god idé, det gør jeg. I morgen.

Dog er jeg stødt på denne lille fyr et par gange. Ja, altså nu antager jeg, at det er den samme gut, jeg har mødt hver gang. Og så antager jeg også lige, at det er en han.

Hvor sødt er det lige?! (min begejstring afslører vist tydeligt, hvor byagtig jeg er).

Det minder mig om, at jeg lige skal google, om man kan lægge nødder eller andet ud for at lokke egern til haven. Jeg har sådan et helt Snehvide-agtigt billede af, at jeg står ude i vores vildnis af en have med et egern på skulderen, en ræv for mine fødder og musvitter syngende over mit hoved. Mig i bare tæer, der nynner med på en hemmelig melodi og på den måde kalder skovens dyr til mig.

Oh yeah.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg kan ikke svømme ...