NYC!

Det er ikke størrelsen …

… men derfor må størrelsen da gerne være … ja, større!

Da jeg fik foretaget min første brystoperation og efterfølgende fik påfyldt saltvand i mine ekspander-proteser, stoppede kirurgen som tidligere fortalt ved 365 ml. Slut prut, ikke større. Og selv om jeg prøvede at tale hende lidt op i volumen, så var plastikkirurgen ikke til rokke. ‘Det vil ikke passe til din bygning med større bryster,’ lød forklaringen. Og det er i og for sig et ok argument … hvis det ikke var lige for det faktum, at mine ‘originale’ bryster fyldte ca. 500 ml. – og inden I begynder på spekulationer omkring, hvorvidt jeg har vejet mine bryster (hvilket jeg har prøvet, men det fungerede ikke rigtig), så vil jeg lige slå fast, at volumen stod i mine operationspapirer efter mastektomien.

Så mine ægte bryster passede efter lægens overbevisning dårligere til mig end dem, hun ville lave. Den har jeg ruget over lige siden.

Og jeg kom frem til, at uanset om mine ‘oprindelige’ bryster ikke passede til resten af min krop, så var det faktisk den størrelse, jeg ville have igen. Så forleden da jeg skulle til konsultation på plastikkirurgisk afdeling, havde jeg besluttet mig for at insistere på at få mere saltvand i ekspanderne.

Og er der noget, jeg elsker, så er det at stille mig op foran en autoritet og kræve min ret – NOT!

Jeg er typen, der bliver ringet op hver dag af telefonsælgere, fordi jeg ikke kan lide at afvise dem. Så hellere mumle et ‘jegkanikkeligetalenuringimorgenhejhej’ med rynket næse og en ynkelig undskyldende tone.

Og telefonsælgere er ikke autoriteter … nærmest det modsatte. Så når jeg hader at sige noget til telefonsælgere … så forestil jer lige, hvor meget jeg var ved at dø over at skulle sige en læge imod. Og ikke bare en læge – en læge, der om kort tid skal stå bøjet over dybt sovende mig med skalpel i hånden. Better stay friends with her!

Nå, men efter at have talt med flere om det, var jeg klar over, at jeg blev nødt til at give det et forsøg. Jeg ville ærgre mig alt for meget, hvis jeg lod være. Så ville jeg altid kigge ned på mine to 365 milliliters og tænke ‘hvis jeg nu bare …’

Min søster sagde endda noget i retning af: ‘Du skal ikke ringe til mig bagefter, hvis du ikke har fået lov til at få større bryster! Jeg kender læger, du skal bare blive siddende, indtil du har fået din vilje’.

Jeg psykede mig selv op til at gøre det. Stå fast! Kræve at få sprøjtet mere ind i ekspanderne. Jeg sad endda og øvede mine argumenter, da jeg ventede på at blive hentet ude i det kolde venteværelse. Det er i øvrigt et møgirriterende venteværelse, de har på plastikkirurgisk. De deler det nemlig med biokemisk – altså dér man får taget blodprøver. Så der er altid sindssygt proppet. Hvilket ikke just hjælper på koncentrationen, når man sidder og øver argumentfremsættelse.

Ind til lægen kom jeg. En ny en. Altså ny for mig, ikke for afdelingen. Hun var sød og smilende. Fortalte, at det var rart lige at møde hinanden, nu når hun skulle operere mig om en måneds tid.

Jeg tog blusen af og trak vejret dybt. Nu siger du det, Carina.

‘Øhm, jeg har faktisk gået og mærket efter, og jeg føler mig altså ikke hjemme med den her størrelse. Mine rigtige bryster var større, og jeg kunne faktisk godt tænke mig, at de nye blev større …’ Ej, jeg kan ikke huske, hvordan jeg sagde det. Det var helt sikkert kikset og mumlende og med rødspættet hud og alt muligt.

Og så svarede lægen … Hun kiggede mig i øjnene og sagde: ‘Ja, men så får du da bare lidt mere i ekspanderne. Læg dig op på briksen, så gør vi det med det samme’.

!!

OG efter at hun havde sprøjtet 100 ml.(!) mere i hvert bryst, kiggede hun op og ned af mig og sagde: ‘De passer ret godt til dig’.

!!

Hvor er det typisk, ikk? At man går og gruer for en situation, og så når den opstår, så forløber den helt anderledes, end man havde forventet/frygtet.

Så nu er jeg indehaver af to gange 465 milliliters stenhårde balloner. Og allerede nu kan jeg mærke, at det er meget mere mig 🙂

 

… Og p.s. kryds fingre for mig i morgen. Jeg skal til en undersøgelse, der potentielt har ret meget at sige i forhold til mit helbred. Og jeg er ret nervøs 🙁

   

2 kommentarer

  • Signe O.

    Sådan! Det må være en lidt bizar følelse.. apropos billedet.. nærmest stå i grøntafdelingen og veje melonerne i hænderne. De burde have en reol med æbler, blommer, meloner og pærer på plastikkirurgisk! Dét kan man da forholde sig til! Jeg er sikker på, du bliver mega laber. Og rigtig meget held og lykke med undersøgelsen! 🙂
    P.s. Jeg er sygeplejerske, og din søster har ret; Nogle læger skal bare have det lidt… håndfast (det lød på en måde forkert!), men jeg forstår godt din problemstilling – for nogle læger er bare pissedårlige til at høre efter. Og mega stædige. Og har de et gudekompleks, er det helt umuligt! Men det er nu mest ortopædkirurger (og anæstesilæger), der har dét 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Tak, hvor er du sød <3
      Haha, ja, læger er vel egentlig bare mennesker som vi andre. Jeg har nok bare altid været tilbøjelig til at ophøje dem til nærmest gudestatus. Og det tror jeg ikke, jeg er den eneste, der gør. Så det er måske ikke underligt, at mange af dem får komplekser 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYC!