1. kemo - point of no return

Bivirkninger efter første kemo

Jeg glemte at skrive, hvordan det gik de efterfølgende dage. Efter at have læst rigtig (rigtig, rigtig, rigtig) meget om kemoterapi forventede jeg at blive invalideret af bivirkninger nærmest fra nålen ramte åren.

Af ren nervøsitet – og sindssyg træthed – spiste jeg næsten ingenting resten af fredagen. Jeg fik det en smule dårligt om aftenen og skyndte mig at tage nogle af de ekstra-piller, jeg havde fået med hjem. Inden jeg gik i seng, sørgede jeg for at lægge to piller og et glas vand på natbordet. Hvis nu. Jeg vågnede om natten og skyndte mig at tage dem, inden jeg egentlig havde mærket efter, hvordan jeg havde det. Det gav mig en vis ro, at jeg med de piller kunne gøre noget selv for at mildne bivirkningerne.

Næste morgen havde jeg lidt summen i kroppen. Følte mig lidt ekstra træt. Var en lille smule utilpas i maven. Men samlet set faktisk nogenlunde.

Vores søde, søde naboer havde sendt en sms: ‘Håber, I har sovet godt, der står noget til jer foran hoveddøren’. Morten kiggede ud af vinduet for at tjekke, om han kunne se, hvad det var. ‘Det ligner en flaske ketchup’, sagde han. Jeg var lidt afsporet i hovedet, så jeg brugte nogle minutter på at tænke på, om det gav mening, at der stod en flaske ketchup nede foran vores hoveddør. Det gjorde det ikke. Og det var det heller ikke. Det var en kurv med hjemmebagte boller og en æblemost. En virkelig sød tanke, der rørte mig meget.

Resten af dagen gik, uden bivirkningerne blev værre. Og næste dag, søndag d. 7.2., altså i dag, har jeg haft det på samme måde. Hvis mandag og tirsdag går på samme måde, tør jeg tænke tanken, at jeg ikke får værre bivirkninger. Altså denne gang. For så vidt jeg kan læse mig til, så bliver det værre og værre, jo flere behandlinger man får.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1. kemo - point of no return